Holck-Energi, 20311305

Din partner inden for bæredygtig energi

Energimærkning

Bestil energimærkning som et godt grundlag for energirenovering

Ring eller e-mail til Holck-Energi, hvis i ønsker et energimærke udarbejdet til jeres ejendom.

Altid høj kvalitet og lave priser.

Holck-Energi har mange års erfaring med energimærkning.

Holck-Energi udfører, til favorable priser, energimærkning af enfamiliehuse, flerfamiliehuse og energimærkning af handel, service samt offentlige bygninger.

Energimærkningen udføres i tæt samarbejde med certificerede energimærkningsfirmaer.

Indberetning og juridiske anliggender, varetages af et certificeret energimærkningsfirma, som samarbejder med Holck-Energi.

Holck-Energi´s kundekreds omfatter erhvervsvirksomheder, boligselskaber, kommuner og private boligejere

Energimærkningen har to formål:

  1. Vise boligens energiforbrug og virke som en form for varedeklaration, når den sælges eller udlejes.
  2. Give overblik over de energimæssige forbedringer, det kan betale sig at gennemføre – hvad de går ud på, hvad de koster at gennemføre, og hvor stor besparelse der kan opnås på el- og varmeregninger.

BedreBolig-rådgivning

Bestil BedreBolig-rådgivning for rådgivning ud fra jeres behov og ideer.

Firmaet er i 2015 godkendt til udførelse af Bedre Bolig rådgivning, med godkendt kvalitetsstyringssystem certificeret af Byggeriets Kvalitetskontrol A/S

Kortlægningsydelse

Rådgiveren ser på dit hus og sammen kortlægger i hvor der skal sættes ind med energiforbedringer. Der aftales om der skal udføres yderligere undersøgelser (Termografering, endoskop undersøgelser.)

Prioritering og plan

Der udarbejdes en rapport med beregnede forslag til energiforbedringer samt eventuelle øvrige ønsker om forbedringer i huset. Forslagene prissættes med overslag og der laves en prioriteret liste. Der udarbejdes standard dokument til brug ved låntagning i bank.

Tilbud

Der indhentes tilbud fra håndværkere og i samråd vælges det bedste.

Udførelse

I byggeperioden føres der tilsyn med byggeriet og afholdes byggemøder.

Aflevering

Der foretages afleveringsforretning og afholdes et års gennemgang

Create Your Own Website With Webador